10 gode råd mod tandlægeskræk


Erkend din angst
Fortæl tandlægen, at du er bange.
Husk, at du er en af de mange, der er bange - og det er ikke flovt.

Stil krav til tandlægen
Lav præcise aftaler om behandlingen, så I har de samme forventninger. Bed tandlægen om at holde pauser, hvis du har brug for det. Du har ret til at være med til at bestemme behandlingstempoet.

Brug afslapningsøvelser

Har du lært afspændingsøvelser ( yoga, fødselsforberedelser) , kan du også anvende det i tandlægestolen.

Slap af med musik
Mange mennesker har glæde af musikkens afslappende virkning. Du er velkommen til at medbringe din iPod el. lign. Så kan du lytte til din yndlingsmusik under behandlingen.

Sig fra, når det gør ondt
Husk, at du er den eneste, der ved, hvornår det gør ondt.

Sig ja tak til bedøvelse

Bed endelig om lokalbedøvelse, når du har brug for det. Vi er dygtige til at lægge smertefri bedøvelse bl.a. ved at overfladebedøve med salve, før vi lægger den egentlige bedøvelse.

Følg med i et håndspejl

Bed tandlægen om et håndspejl, hvis du gerne vil følge med i det tandlægen laver.

Tag en ven med
Støtte fra en ven/veninde kan give ekstra tryghed.

Tal med tandlægen om dine problemer
Forvent, at tandlægen forstår dig.

Gå hyppigt til tandlæge
Helst hver 3. eller 4. måned. Du behøver ikke få lavet noget stort, men bare en mindre undersøgelse eller tandrensning.
 


 
dinTANDLÆGE Tarup Center • Rugvang 40 • 5210 Odense NV • Tlf. 66 16 19 68 • tandcenter@smil-i-tarup.dk